baby fodboldtøj Jose Mourinhos første par måneder som Tottenham-træner var bizart højscorende og så ud til at modsige alt, hvad vi vidste om portugiseren.
Det var måske forventeligt, da hans geni har en tendens til at blomstre under forberedelserne før sæsonen. Men endelig, efter et par ugers taktisk træning, ligner Tottenham et Mourinho-hold.
Spurs blev skånselsløst drillet og sad lige ved Manchester United i den slags ultrakomprimerede midterblok, som vi er blevet vant til at se fra Mourinho-hold gennem årene.
Kantspillerne arbejdede utrætteligt for at støtte deres bagspillere, alle 10 udespillere kørte over som en enhed for at forblive kompakte, og - mest Mourinho-lignende af alle - de havde en klar reaktiv kampplan for at ophæve oppositionens største styrke.
Midtbane fem og Harry Kane dannede en smal femkant, da Uniteds forsvarsspillere holdt bolden, med Heung-min Son og Steven Bergwijn omsluttede Fred, Scott McTominay og Bruno Fernandes inden for den form.
Det tvang United til at blive træg, og passerede planløst rundt i femkanten og ind i store områder, der nemt blev lukket ned. Mourinho havde negeret Uniteds tempo bagud såvel som Fernandes' kreativitet.
Spurs blev i sidste ende undermineret af nervøsitet - eller måske træthed - da deres defensive blokering faldt for dybt, indbydende pres og den slags klodsede straffeindrømmelse, der taler til skrøbelig selvtillid.
Ligesom Arteta har Mourinho brug for et transfervindue for at feje de følelsesmæssige problemer væk, der var forud for hans udnævnelse.
Mislykket Loftus-Cheek eksperiment antyder Chelseas fremtid
Til sidst var det simpel fodbold, der vandt Chelsea de tre point mod et håbløst defensivt og livløst Aston Villa.
Gæsterne slog Dean Smiths side med kryds gennem hele kampen, og da Villas fløjspillere blev trætte, fandt Cesar Azpilicueta mere og mere plads til at udvælge sin mand og sørgede til sidst for Christian Pulisic.
Olivier Girouds vinder, to minutter senere, blev defineret af Villas fysiske og følelsesmæssige udmattelse, snarere end noget særligt taktisk.
Inden da var det mest bemærkelsesværdige aspekt af Chelseas tilbagevenden til kamp Ruben Loftus-Cheeks indsættelse som venstrekant.
Den 22-årige brugte første halvleg på konstant at falde dybt for at samle bolden, og byttede direkte positioner med Mason Mount. Dette satte Chelseas kreative omdrejningspunkt i venstre banehalvdel og tillod Loftus-Cheek at diktere tempoet, og mens begge spillere så rustne ud – hvilket gav Villa en 1-0-føring ved pausen – antydede det noget interessant.
Næste sæson, hvor Timo Werner, Hakim Ziyech, Christian Pulisic tottenham trøje med tryk og måske Kai Havertz svirrer rundt i frontlinjen, kan Frank Lampards nye ønske om at se sine brede angribere drive dramatisk fra deres baseposition og bytte plads med midtbanespillere, kunne forvirre og distrahere dybt. -liggende forsvar som Villas.
For nu er kvaliteten ikke helt der til at gøre positionsfrihed til chancer – men det bliver det snart.
