Skip to content

Bedst og værst: FC Nordsjælland har lavet et kup

Vi har zoomet ind på kampen mellem FC Nordsjælland og AaB, hvor udeholdet havde mulighederne for at få mere med fra opgøret.

FC Nordsjælland – AaB 3-1 (2-1)
0-1 Jannik Pohl (8’)
1-1 Tobias Mikkelsen (20’)
2-1 Mathias Jensen (28’)
3-1 Mikkel Rygaard (50’)

Kampens bedste

FC Nordsjælland:
FC Nordsjælland har lavet et kup ved at hente Mikkel Rygaard på en fri transfer, efter han forlod Lyngby. Den kreative midtbanespiller, som igen udfyldte rollen som falsk nier, scorede et strålende mål til 3-1. Samtidig var han dominerende på bolden og en konstant en trussel mod AaBs forsvar.

AaB:
Otte sæsonmål nåede Jannik Pohl op på, da han scorede efter otte minutter. Han krydrede målet med en god arbejdsindsats, og han havde ikke de vanlige afbrændere.

Kampens værste
Rasmus Würtz var tilbage efter karantæne mod Brøndby, men AaB-anføreren så ikke ud til at have overskud mod FC Nordsjælland. Han fik dømt et straffespark mod sig, og samtidig smed han flere bolde væk, mens han heller ikke fik deltaget i det offensive spil. Også Pavol Safranko spillede en dårlig kamp for nordjyderne.

Kampens detalje
Pavol Safranko har blot scoret ét mål i sine 20 Superliga-kampe for AaB, og mod FC Nordsjælland så man hvorfor. Den slovakiske angriber fik i anden halvleg en gylden chance for at score, da Edison Flores sendte en afslutning mod mål. Under en meter fra stregen stod AaB-angriberen, men i stedet for at sparke bolden over stregen, blokerede han nærmere for afslutning. Der skulle han have scoret.

Velkommen til at følge vores blog for at modtage flere nyheder om billige fodboldtrøjer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *